Den store 18-årige ejendomscyklus

Den påstand, som formand Bernanke fremsætter, er en stor skrøne. Fed er en seriel bobleblæser. Lad os først se på de Fed-genererede efterspørgselsbobler. Den nemmeste måde at gøre dette på er at måle den trendmæssige vækstrate i det nominelle endelige salg til amerikanske købere og derefter undersøge afvigelserne fra denne trend. Som det fremgår af vedlagte diagram, voksede det nominelle endelige salg med 5,4 % om året fra første kvartal af 1987 til tredje kvartal af 2009. Dette afspejler en kombination af en real salgsvækst på 3 % og en inflation på 2,4 %.

Den nominelle måling af det endelige salg af den samlede efterspørgsel indeholder tre betydelige afvigelser fra tendensen (efterspørgselsbobler). Den første fulgte efter aktiemarkedskrakket i oktober 1987. Den anden fulgte efter den asiatiske finanskrise og sammenbruddet af den russiske rubel og Long-Term Capital Management i 1998. Det sidste spring i det nominelle endelige salg blev udløst af Feds likviditetsindsprøjtning for at afværge en falsk deflationsangst i 2002.

Fedens zigzagmønster er tydeligt: en overreaktion på en såkaldt krise, der resulterer i en overdreven indsprøjtning af likviditet (et salgsboom), efterfulgt af en tømning af likviditet og en recession (et salgsfald).

Den seneste samlede efterspørgselsboble var ikke den eneste, som FED pumpede op. Som det fremgår af vedlagte diagram over prisindekser, steg Feds foretrukne inflationsmål – forbrugerpriserne, minus dem for fødevarer og energi – med en regelmæssig, beskeden hastighed. I perioden 2003-2009 steg denne målestok med 14,3 %.

Fed’s målestok for inflationen signalerede “ingen problemer”. Men pludselige forskydninger i vigtige relative priser var undervejs. Boligpriserne målt ved Case-Shiller-indekset steg voldsomt og steg med 44,7 % fra første kvartal i 2003 til deres højdepunkt i første kvartal af 2006. Aktiekurserne var også på vej op.

De mest dramatiske prisstigninger fandt sted inden for råvarer. Målt ved Commodity Research Bureau’s spot-indeks steg råvarepriserne med 92,2 % fra første kvartal 2003 til deres højdepunkt i andet kvartal 2008.

Fed bør støve værker af økonomer fra den østrigske skole af, især professor Friedrich Hayeks værker. Den vigtigste lære fra østrigerne var deres ekstreme skepsis over for den eksklusive afhængighed af ét magisk indeks – prisniveauet – til at styre centralbankens politik. Hayek understregede nemlig, at ændringer i generelle prisindekser ikke indeholder meget nyttig information. Han påviste, at det var de divergerende bevægelser i de forskellige markedspriser i løbet af konjunkturcyklussen, der talte. Det er på tide, at Fed dropper inflationsmålsætningen. Chairman Bernankes benægtelse af Feds skyld rejser et interessant spørgsmål: Hvordan kan Fed komme med fantastiske påstande uden at blive stillet til ansvar? I en bog fra 1975 med essays til ære for professor Milton Friedman, Capitalism and Freedom: Problems and Prospects, skrev professor Gordon Tullock:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.